Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Hans Henrik Larsen
    Foto: Hans Henrik Larsen
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Sangsvane har en længde på 145-160 cm og et vingefang på 220-240 cm. Svanens næb er gult og sort, hvor næbbets gule områder går ned forbi næseboret og fylder mindst halvdelen af næbbet. Halsen holdes lige i modsæt modsætning til knopsvanens S-form. Når sangsvanen ligger på vandet flugter halen mere med vandfladen end hos knopsvane, hvor halen stritter mere opad. Sangsvanens kald er højt og trompeterende.
Sangsvane
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ken Jensen

Forveksling

: Sangsvanen kan forveksles med især pibesvane og muligvis også med knopsvane på afstand, hvor nøglekaraktererne ikke ses.

I forhold til pibesvane har denne mindre sort på næbbet som ikke går ned over næseboret. Pibesvane er desuden noget mindre.

Udbredelse

: Sangsvanen yngler primært på tundraen i Skandinavien og i Sibirien.
Sangsvane - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sangsvanerne ankommer til Danmark i oktober og drager nordpå igen marts-april. Enkelte par yngler i små søer og moser og ses således om sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Sangsvane baseret på Naturbasens observationer:
Sangsvane - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sangsvane - månedlig fordeling

Biologi

: Sangsvane er planteæder og spiser både vand- og landplanter. De grønne vintermarker er blevet vigtige fourageringsområder for sangsvanerne de seneste år.

Levested

: Sangsvanen er en art man primært ser om vinteren hvor de ses fouragere i store flokke på marker med vinterafgrøder og overnattende i søer eller ved lavvandede kyster. Det er en meget sjælden ynglefugl i Danmark og ses i yngleperioden i små søer og moser.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser på overnatningspladserne. mindre føde (vandplanter) i lavtvandede områder på grund af tilførslel af næringsstoffer som hæmmer vandplanternes vækst.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe sangsvanen ved at sikre uforstyrrede overnatningspladser. Desuden kan arten hjælpes ved at begrænse udledningen af næringsstoffer og dermed sikre fødeudbuddet i vådområderne (og mindske antallet af markskader).

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Håret
Håret Dyndflue
Eristalis intricaria
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Anotylus
Anotylus rugosus
Harlekinmariehøne
Harlekinmariehøne
Harmonia axyridis
Almindelig
Almindelig Vorterod
Ranunculus ficaria ssp. fi...
Gulplettet
Gulplettet Agersvi...
Scaeva selenitica
Marts-Viol
Marts-Viol
Viola odorata
Matrem
Matrem
Tanacetum parthenium
Ildtæge
Ildtæge
Pyrrhocoris apterus
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Rød
Rød Kanttæge
Corizus hyoscyami
Gråand
Gråand x Moskusand...
Anas platyrhynchos x Cairi...
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Skovskade
Skovskade
Garrulus glandarius
Skinnende
Skinnende Støvpude
Reticularia lycoperdon
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Rams-Løg
Rams-Løg
Allium ursinum
Stor
Stor Mosesnegl
Lymnaea stagnalis
Nipigget
Nipigget Hundestejle
Pungitius pungitius
Blod-Ribs
Blod-Ribs
Ribes sanguineum
Ederfugl
Ederfugl
Somateria mollissima
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Allike
Allike
Corvus monedula